Information til medarbejdere på Roskilde Festival 2016

På denne side har vi opsummeret informationen der er sendt ud pr. e-mail tidligere samt gennemgået på informationsmødet. Det er vigtigt at du har læst og været igennem alle punkterne. Mener du at du mangler nogle af punkterne men er kommet i tvivl, så kontakt os endelig.

  • Opret en profil på People
  • Indsende kontrakt
  • Gennemføre sikkerhedskursus
  • Vagtplan
  • Værd at Vide
  • Regler vedr. åbning af festivalen (samt venteområder)
  • Vagttelefon
  • Vagter
  • Base Camp
  • Konkurrencer

Opret en profil på People

Roskilde Festival har i år besluttet at alle medarbejdere skal have en People profil. Det er en frivillig profil som skal oprettes direkte hos Roskilde Festival. Det er vigtigt for os at vi kender din profil, ellers kan vi ikke tilknytte dig til vores hold, og derfor heller ikke få lavet et armbånd til dig. Det er derfor vigtig at du får oprette en People profil så hurtigt som muligt.

Hvordan du skal forholde dig, afhænger af om du har arbejdet for Roskilde Festival som frivillig tidligere år, og om du har en profil i forvejen.

Har du ikke arbejdet som frivillig sidste år:

  • Opret en profil ved at følge linket til Roskilde Festival People Registrering
  • Indtast de krævede oplysninger og gem profilen.
  • Så snart du har oprettet dig, får vi en besked og tilknytter dig vores hold.

Har du arbejdet som frivillig sidste år eller har en profil fra tidligere:

  • Gå til hjemmesiden Roskilde Festival People
  • Log ind hvis du kan huske dit password, eller vælg “Har du glemt dit kodeord – tryk her”
  • Tryk på dit navn i øverste højre hjørne og vælg “Edit”
  • Notér dit “People-nummer” og svar tilbage på e-mail med dette nummer.
  • Så snart vi modtager nummeret, tilknytter vi dig vores hold.

Vi har desværre ikke kontrol over hvilke informationer Roskilde Festival sender til dig. Derfor er det også vigtigt at information samt din status vedr. dine vagter på Roskilde Festival ikke bestemmes af Roskilde Festival men af holdet fra Roskilde Crew. Får du pludselig beskeder fra Roskilde Festival som du er i tvivl om, bedes du derfor henvende dig til os.

Indsende kontrakt

For at vi kan udlevere et armbånd til dig, bedes du downloade og læse din frivilligkontrakt som du burde have modtaget på e-mail. Har du ikke modtaget et link til din kontrakt så kontakt os med det samme.

Der er ikke nogen informationer i kontrakten, som vi ikke tidligere har informeret om – enten via e-mail eller på vores hjemmeside. Der er primært tale om almindelig sund fornuft.

Roskilde Festival har i år ændret på hvordan du modtager dit armbånd. Alle medarbejdere, uden undtagelse, skal i år hente deres armbånd i Check-In. For at hente dit armbånd, skal du medbringe et Check-In kort samt legitimation. Armbåndet vil blive sat på din arm med det samme.

Har du ikke afleveret en kontrakt til os, kan du underskrive kontrakten, scanne eller fotografere den (begge sider) samt herefter sende den på e-mail til os. Når vi modtager den underskrevne kontrakt, vil vi tilknytte et armbånd til din People profil. Du kan herefter hente dit Check-In kort på People. Check-In kortet byttes til et armbånd i Check-In.

Har du bestilt adgang til restricted Camping for Frivillige, skal du ud over ovenstående have et ekstra armbånd af os. Kontakt vagttelefonen for at aftale nærmere.

Check-In ligger i Bygning 6 på Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67. Når du henter dit Check-In kort på People, er der et kort der beskriver den præcise placering.

Åbningstiderne for Check-In er:

  • Døgnåbent fra fredag d. 24. juni kl. 12.00 til lørdag den 2. juli kl. 24.00

Husk at du skal hente dit armbånd i meget god tid før din første vagt. Ellers kan du ikke komme ind på festivalen. Vi opfordrer derfor så mange som muligt, sender deres kontrakt på forhånd og henter deres armbånd så tidligt som muligt.

Gennemføre sikkerhedskursus

Du vil varetage en meget vigtig rolle på Roskilde Festival 2016. Du bliver en stor del af Roskilde Festivalens sikkerhedsberedskab og er en meget synlig Roskilde Festival medarbejder. Du skal hjælpe med at gennemføre festivalen på en sikker, sjov og tolerant måde. Roskilde Festival har derfor besluttet at du skal bestå et online sikkerhedskursus samt radiokursus før din første vagt.

Det gøres således:

  • Gå ind på RF e-Learning
  • Registrer dig ved at trykke på knappen “Opret ny profil”. Det er vigtigt at du benytter den samme e-mail adresse som du har givet os.
  • Aktiver dit login via den aktiveringsmail du modtager. Check dit spamfilter hvis du ikke modtager en aktiveringsmail.
  • Vælg kurset: Kursus for frivillige ved RF 2016
  • Tast tilmeldingsnøglen/foreningsnøglen (der skal bruges små bogstaver): gsb
  • Vælg og gennemfør efter tur de forskelige 5 dele kurset omhandler. Hvert delkursus består af oplysninger enten med tekst eller film, læs og se dig igennem. De ender alle med en quiz. Vælg de svar du mener, er det rigtige og tryk “næste” og derefter “gem og aflever”. Tryk “gem og aflever” igen, derefter kan du se hvor mange rigtige du havde i kolonnen karakter. Har du ikke svaret rigtigt, så tryk “Prøv igen” eller gense materialet.
  • Efter endt besvarelse tryk på vælg det næste del kursus indtil du har bestået dem alle.
  • Efter at du har gennemført alle delkurser og quizerne skal du vælge “certifikat”. Mangler du at gennemføre et eller flere af delkurserne kan du se det her. Ellers tryk på “certifikat”. Du kan nu printe certifikatet og det bliver sendt til din mail.

Du har således gennemført sikkerhedskurset og vi vil kunne se det. Det er som sagt et ufravigeligt krav at du gør dette. Gør det venligst i god tid.

Vagtplan

Vagtplanen kan hentes på vores hjemmeside på følgende link: Vagtplan

Når du er kommet på vagtplanen, skal som udgangspunkt kunne finde dit navn 4 gange. Kan du ikke det må du gerne kontakte os. Vagtplanen bliver opdateret løbende, da den kan ændre sig under festivalen. Du kan enten finde den på ovenstående link eller i vores Base Camp telt. Du finder vores Base Camp i bagområdet ved East City.

Værd at Vide

Roskilde Festival udgiver hvert år en folder kaldet “Værd at Vide”. Der står en masse god information til dig som frivillig, men også mange af de spørgsmål I vil få fra gæsterne på Roskilde Festival. Det er derfor en god ide at læse lidt i den, og have den med sig på vagt. Specielt nye frivillige på Roskilde Festival vil finde meget vigtig viden (og smule ligegyldigt info).

Den kan enten hentes som PDF på dansk og engelsk, og der hører også et kort med.

Alternativt kan den hentes på en smartphone ved at benytte følgende links til hhv. den danske og engelske version:
http://vav.roskilde-festival.dk
http://vav.roskilde-festival.dk/eng

Regler vedr. åbning af festivalen

Som frivillig på Roskilde Festival gælder der specielle regler vedr. åbning og venteområder. Vi har opdateret vores hjemmeside så du nu kan se hvordan åbningen kommer til at foregå.

Du finder reglerne og en beskrivelse på vores hjemmeside under:
Åbning af Roskilde Festival – regler for frivillige

Bemærk specielt reglerne vedr. åbning fra andre indgange end venteområderne. De åbner først 15 minutter efter venteområderne åbnes. Det kan derfor ikke betale sig at ”gemme” sig i et bycenter, for på den måde at få et forspring i forhold til gæsterne i venteområderne.

Vagttelefon

Vores vagttelefon bliver tændt om morgenen fredag d. 24/6.

Vores vagttelefon har nummeret 2784 3430 og det vil være via opkald eller SMS du kan komme i kontakt med os under festivalen. Sørg for at have nummeret i din telefon, og gerne også skrevet ned et sted som ikke løber tør for strøm.

Fra og med lørdag d. 25/6 , vil det IKKE være muligt at kontakte os pr. e-mail. Svarer vi ikke et opkald, vil vi foretrække at I sender en SMS i stedet for at indtale en besked, det giver os mulighed for at give et hurtigere svar.

Brug nummeret fornuftigt, der er en person i den anden ende. Overvej om det er nødvendigt at ringe kl. 03 om natten for at spørge om vejrudsigten – det er det ikke 🙂

Vagter

Du møder op 10 minutter før din vagt, direkte ved Agora P tårnet. Hvis du vil have mad fra Base Camp på din vagt, skal du hente det inden din vagt.

  • Vi hjælper hinanden og taler pænt.
  • Vi gør vores bedste ifm. den vagt vi skal tage.
  • Vi bidrager eller deltager ikke i konflikter.
  • Vi har fokus på at hjælpe og støtte gæsterne.
  • Vi sørger for at kalde på hjælp.
  • PAS PÅ DIN RADIO!!!!

Sørg for altid at have plastiksække med rundt på pladsen så folk kan få og hjælpe med oprydning. Hav din værd at vide med så du kan hjælpe folk med at finde vej osv. Du må ALDRIG forlade port og hegns vagten før du bliver afløst.

Roskilde Festival udleverer instrukser på vores opgaver, men de betår som udgangspunkt af følgende opgaver i hele P.

Bålvagt:

  • Hyg dig ved bålet og sørg for at gæsterne overholder reglerne.

Hegnsvagt:

  • Hold øje med hegnet og sørg for at bevæge dig lidt rundt langs hegnet.
  • Følg efter hvis nogen forcerer hegnet og meld.

Tryghedsvagt:

  • Går rundt på pladsen og hold øje med gæsterne.
  • Hvis du ser nogen som har det svært så tag en snak med dem.

Brandvagt:

  • Du går rundt på pladsen og holder øje med at brandveje er rimeligt ryddet.
  • Hvis du observerer uhensigtsmæssig opførsel, taler du med folk alternativt kalder supervisor.

Port 52 vagt:

  • Du kontrollerer armbånd og byder folk velkommen til festivalen

Toiletvagt:

  • Kritisk område hvorfor vi holder øje med at folk opfører sig ordenligt.
  • Sekundært river vi papir sammen når der er rodet og låser toiletter af hvis/når de er for klamme.
  • Du kommer IKKE til at rense toiletter, det er kun slamsugere der gør det

Mad på vagter

Til hver vagt er der følgende som kan tages i vores Base Camp:

    • En sandwich
    • En sodavand
    • En flaske vand (fyld den op under din vagt)
    • 3 kg Matador Mix (der ligger fryseposer så tag lidt med ud på vagt, så sørg for at der er til alle).
    • 5 rl. Digestives  (del med dem du er på vagt med)
    • 3 pk Oreos. (del med dem du er på vagt med)

Base Camp

Vores Base Camp område er et telt i bagområdet ved East City. For at finde det skal du altså ind på lukket område bag alle butikkerne i East City.

East City - Base Camp

Inde bag området er der en masse telte og Greve Strands Badminton er et af dem. Følgende kan give en ide om hvordan vores telt er placeret.

Base Camp

Konkurrencer

Vi har har købt lidt ind så vi kan hygge os. Shots, sprut, øl og sodavand som vi gerne vil dele med jer. Hvis du har en god ide til en konkurrence så læg en seddel i Base Camp.