Mangler du svar fra os?

Vi har desværre set at en del personer, typisk brugere af Google Mail (Gmail), har problemer med at vores e-mail bliver leveret i “Spam” folderen.

Vi har d.d. svaret på alle henvendelser, så har du ikke modtaget vores svar på din tilmelding eller andre spørgsmål bedes du venligst tjekke om beskeden er i “Spam” folderen eller i “Trash”.

Husk at markere vores e-mail som “Not Spam”. Det kan samtidig være en god ide at tilføje vores e-mail adresse “[email protected]” til din kontaktliste for at undgå problemet fremover.

Tilmelding som medarbejder på Roskilde Festival 2013 er nu åben

Ligesom de sidste 6 år tager Albertslund Badminton igen på Roskilde Festival. I år satser vi på at stille med ca. 75 medarbejdere, og vi håber at du har lyst til at være med. Arbejdet vil som de tidligere år bestå af at stå portvagt. Ledelsen for Roskilde Festival har besluttet at holde fast i de 32 timers arbejde. Du vil derfor som udgangspunkt få tildelt 4 vagter af 8 timers varighed.

Holdet fra Albertslund Badminton består i år af Julie, Helle, Laurids og Henrik. Inger og Jørgen vil igen i år stå for levering af mad.

Tilmeldingen starter nu, og da vi som sædvanlig kører efter først-til-mølle princippet, er det derfor vigtigt at du får meldt dig til så hurtigt som muligt. Tilmelding foregår på www.roskildecrew/tilmelding/, som vil blive holdt åben indtil vi har det ønskede antal medarbejdere.

Vi har i år valgt at indføre betaling af depositum på 1000 kr., og din tilmeldingen vil ikke være endelig før vi har modtaget dette beløb på vores konto. Vi har desværre følt os nødsaget til dette, da vi sidste år havde store problemer med at folk tilmeldte sig, fik armbånd på, og så aldrig dukkede op til vagterne. Det indbetalte depositum vil selvfølgelig blive tilbagebetalt efter festivalen, når du har opfyldt alle dine forpligtelser over for os. Efter din tilmelding er sendt via hjemmesiden, vil du modtage en bekræftelse pr. e-mail inden for et par dage. Her vil kontonummeret hvor depositummet skal indbetales være anført.

Det har tidligere været et krav, at man deltog i et uddannelsesmøde afholdt af Roskilde Festival. Dette vil i år blive erstattet af et e-learning kursus der kan gennemføres over nettet. Dog vil vi som forening afholde et møde hvor vi kræver at du deltager. Her vil du også få udleveret dit armbånd. Dato for dette møde følger senere. Du skal dog regne med, at det ligger i ugen op til festivalen.

Vi håber meget at se dig på dette års Roskilde Festival.

Tilmelding som frivillig 2013 er forsinket

Desværre er tilmeldingen som frivillig medarbejder for Roskilde Crew på årets festival blevet forsinket. Det skyldes at Roskilde Festival ikke er færdige med deres budget, og derfor ikke er klar over hvor mange frivillige de skal bruge endnu.

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du besked så snart vi åbner for tilmeldingen. Vi forventer at tilmeldingen åbner i løbet af marts måned.

Rihanna på Roskilde Festival 2013

Nogen vil elske det, nogen vil hade det og nogle vil endda elske at hade det. Rihanna er annonceret som en af superstjernerne på årets Roskilde Festival.

Også danske When Saints Go Machine kommer og spiller.

Derudover er navnene Disclosure, Baauer, Holy Other, Jam City, Vatican Shadow, Animal Collective, Action Bronson, Danny Brown, Flatbush Zombies, Joey Bada$$, Dakhabrakha og Highasakite også tilføjet til den endnu imaginære festival plakat.

Billetsalget starter i dag

I dag starter billetsalget til Roskilde Festival 2013. Vi håber dog at du vil arbejde for Roskilde Crew, også selvom du vælger at købe din billet. Indtil 1. marts 2013 er prisen på 2012 niveau (1790kr), herefter stiger prisen med med 100kr.

Samtidig er det annonceret at Queens Of The Stone Age, C2C og Daedelus Archimedes Show er booket til at gøre din festival oplevelse bedre.

Ansøgning til Roskilde Festival 2013 send afsted

Vores ansøgning som forening på Roskilde Festival 2013 er sendt til de ansvarlige for festivalen. Dette betyder at vi med stor sikkerhed vil kunne tilbyde arbejde for frivillige der ønsker vagter på Roskilde Festival 2013.

Vi kender ikke det præcise antal medarbejdere som vi får brug for, og tilmeldingen er ikke åbnet endnu.

Hvis du vil have en e-mail når tilmeldingen åbner, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden.

De første navne til Roskilde Festival 2013 er annonceret

Volbeat, Sigur Rós, Kvelertak og Goat optræder på Roskilde Festival 2013. Dette er i dag annonceret på Roskilde Festivals hjemmeside.

Vi glæder os allerede til næste års store musik festival på Dyreskuepladsen i Roskilde, og håber også at se mange frivillige medarbejdere på Roskilde Festival 2013.

Tilmeld dig allerede nu vores nyhedsbrev, og få en e-mail når vi åbner op for tilmeldingen.

Hvem ønsker du at se på Roskilde Festival 2013

Det er nu muligt at stemme på de bands du ønsker at se på Roskilde Festival 2013. På Roskilde Festivals Facebook site, finder du Band Requests 2013 hvor du kan afgive din stemme.

Det er vigtigt at du staver dine bandønsker rigtigt, og ikke skriver det samme band mere end en enkelt gang.

Som medarbejder for Roskilde Crew på Roskilde Festival 2013 håber vi selvfølgelig på det bedst mulige musikprogram, så din frivillige arbejdsindsats rigtig kan give noget igen.